Julehyggen er for alvor ved at indfinde sig, med gode juletraditioner, lys og hygge.
Men alt er ikke helt som det plejer, ” Coronaen” har ændret meget for den enkelte borger og det gør sig også gældende for Kultur & Multihuset. Vi startede ud med næsten fyldt kalender-plan, det så rigtig godt ud for 2020- men det ændrede sig hurtigt – desværre. Mange der lejede Kultur & Multihuset, har været nødt til at aflyse deres fester og sammenkomster, til andre tidspunkter senere på året og nogle har helt flyttet til næste år. Vi håber at der findes tidspunkter og vores vært Lone Madsen forsøger sammen med lejerene at finde rigtig gode løsninger. Arrangementer der ville have afholdt af foreningerne er ligeledes aflyst. Disse svære tider har store konsekvenser for Kultur & Multihusets økonomi – og vi har måttet skære helt ind til benet !! Der ingen tvivl om at vi kommer ud med et underskud i 2020.
Derfor er der en god grund til at støtte op om vores fælles Kultur & Multihuset og støtte med et husstandsmedlemsskab. Giv gerne et bidrag til huset og få rabat på leje af huset. Du kan blive støttede medlem ved at betale et lille kontingent. På vores hjemmeside står oplysninger om, hvordan du blive støttede medlem. Vi siger mange tak på forhånd og ser frem til godt samarbejde. Også en stor tak til de borgere, der allerede har tegnet medlemskab. Hvis du allerede er medlem, bliver du kontaktet i starten af det nye år ang. fornyelse af medlemskort. Mange bække små, gør en stor å.
Kultur & Multihuset har den glæde, at mange af vore borgere, gerne yder et stykke frivilligt arbejde, både til arrangementerne, til vedligeholde huset, både inde og ude. Der gøres ekstra rent, der males, repareres, holdes haveanlæg, træer og buske beskæres, p-pladsen graves op/ træ fjernes og pladsen justeres for ujævnheder. Alt dette frivillige arbejder, betyder at udgifterne, kan holdes nede på et minimum. Bestyrelsen er denne gruppe af ildsjæle, en meget stor tak skyldig – uden jeres hjælp, var mange ting ikke muligt. De lokale firmaer, der er sponsore, skal også have en stor tak, for jeres altid gode velvillighed.
Projekt ” Salg af gode æbletræer” fra Julie og Mads´ æblelund til fordel for Kultur & Multihuset, blev en stor succes. Der blev efterfølgende doneret et flot beløb på over 13.000 kr. til en slunken kasse. Vi ønsker hermed at takke Julie og Mads for den flotte handling. Tusinde tak til jer og de borgere der støttede op om projektet.
Der skal også lyde en stor tak til alle vore gæster, kunder, leverandører, håndværkere, sponsorer, foreningerne, Troldhøj, Dagplejerne, øvrige samarbejdspartnere, bestyrelsen og alle naboerne omkring Kulturhuset, for et godt og velment samarbejde i årets løb.
Pbv. Tonny Pedersen
Alle ønsker hermed en rigtig
Glædelig jul og Godt nytår.
|