Vium-Hvam Kultur & Multihus

 

Kultur & Multihuset bestyrelse ser fremad i det dejlige forårs-solskin. Forhåbentlig mod bedre tider !

" Projekt Fremtidssikring af Vium-Hvam Kultur & Multihus "

Vi har gennem flere år afholdt dejlige musik-koncerter med gode bands og musiknavne fra øverste hylde og med stor tilslutning af lokal publikummer. Dette har  hidtil været muligt med en lejlighedstilladelse fra " Brandmyndighederne", men som ikke er muligt at opnå efter ændringer ved Bygningsreglementet fra 2020/21. Set i lyset af de nye skærpede brandkrav til vores bygning og mht. personbelastningen over 150 pers. til vore større arrangementer, ville dette ikke længere være en rentabel forretning. 

Derfor besluttede Idrætsforeningen og Kultur & Multihuset bestyrelser at der måtte sættes nye ideer i værk for at fremtidssikre vores "fælleshus " !! Man blev enige om at søge midler til ar sikre et velfungerede hus og med de rette økonomiske muskler til gennemførelse. De skærpede brandkrav var en stor opgave og udgjorde en stor del af ombygnings beløbet, der skulle findes i ansøgninger til kommune og fonde. Samtidigt skulle der søges om byggetilladelse ved kommunen og brandmyndigheder. Dette har været en længerevarende proces, men vi kom i hus med en acceptabel løsning. En løsning der fremadrettet betyder at vi kan være op til 250 prs. ved større arrangementer.

Efter ansøgning til Silkeborg Kommune og div. fonde, er en stor del af beløbet til dette projekt kommet i hus. Dette har betydet, at begge bestyrelser har igangsat ombygningen, her under Corona-nedlukningen, for at udnytte tiden. Samtidigt har Kulturhuset været heldige at få del i midler til at udskifte de gamle vinduer fra 1961 på øst-siden af huset ( Lille Sal ) og fået bevilliget midler til udskiftning af gulvet også fra 1961 i den Lille Sal. Disse udskiftninger er ligeledes iværksat. Kultur & Multihuset skal selv stille med samme økonomiske andel.  

Vi er i bestyrelsen for Kultur & Multihuset meget taknemmelige for den kommunale  økonomiske velvilje og ligeledes med den store lokale opbakning fra vore altid friske frivillige hjælpere. Uden jeres vilje og styrke var dette ikke muligt. En stor og varm tak til alle jer og især " Byggemester Steen Lyngsø" -flot klaret af jer !  Loftet i Lille Sal har fået en gang maling og ser nu helt ny ud. En stor tak til malerteamet HP og Lars H. Der skal også lyder en tak til sponsor for malermaterialer - Jette Bach og Lars H.

Men inden genåbningen d. 21. maj, skal Kultur & Multihuset igennem en større rengøring. Efter lang tids stilstand og byggerod, er der støvet mange steder.

Derfor har vi brug for din / jeres hjælp fra fredag d. 14.maj til tirsdag d.18. maj -

Meld gerne tilbage på mob 2174 6465 På forhånd tak. 

 

Støt op om Kultur & Multihuset med medlemskab eller gave.

På den måde er du med til at sikre lokalområdet til at være et attraktivt sted, f.eks. holde din ejendomspris oppe, sikre god tilflytning til området og ikke mindst et godt og vel-fungerende idræts og kulturliv i Vium-Hvam. Støt op med et medlemskab for kun 200 kr/husstand eller 100 kr for enkelt person. Dermed støtte du aktivt og få rabat på din næste leje af huset. Vi forventer at afholde flere events for medlemmerne i løbet af året, og selvfølgelig med medlemsrabat. Du kan nu meget nemt og hurtigt at overføre et beløb til Kultur & Multihuset konto.

Via vores nye Mobilepay – nr: 91 39 20

Eller via vores kto. i Sparekassen KronJylland - reg.nr.9318 - kto.nr -0011030831                                  Vi siger mange tak på forhånd og ser frem til godt samarbejde. Også en rigtig stor tak til de borgere, der allerede har tegnet medlemskab og ydet en gave eller sponsorat.                                      Det er flot, det luner og viser god vilje !!                                                                                                       PS – Der afholdes fælles generalforsamling, når det er muligt at mødes, formentlig i august - nærmere info følger.                           

Pbv. Tonny Pedersen

Ingen kan alt – alle kan noget – sammen kan vi det hele.

Vilhelm Skyttes Vej 30 – 8620 Kjellerup – CVR-nr: 16483893 – mob 2174 6465
www.vium-hvam-multihus.dk

Rediger dit abonnement    |    Se online