Vium-Hvam Kultur & Multihus

Husk fællesspisningen tirsdag d. 12. oktober kl 18,00

Husk - Vil du gerne med til medhjælper/ medlemsfesten d. 22. okt. kl 18,30  ???

For alle frivillige hjælpere og medlemmer ?? - en haste tilmelding er dog nødvendig straks, til Jan B. Olesen på mob: 24613707

Møde om det kommende Kommunalvalg 2021 –                                           Onsdag d. 27. oktober 2021  kl 19,00

Kom og hør hvilke bud vores politikere har, for vores kommune og dermed også vores lokalområde !! Alle politiskes partier i kommune deltager.

Selve Kommunalvalget afholdes tirsdag d. 16. nov. 2021

Generalforsamling 2021

Den 1. september blev der afholdt generalforsamling i Kultur & Multihuset. Dette arrangement var blevet udsat flere gange pga. Covid 19 og blev afholdt sammen med Vium-Hvam IF og Ndr. Hvam Vandværk. Fællesskab gør stærk.

Hermed et kort referat fra generalforsamlingen i Vium-Hvam Kultur & Multihus.  Jan B. Olesen blev valgt som dirigent.          Formanden Tonny Pedersen aflagde bestyrelsens beretning for årets gang 2020.   Corona –aflysningerne havde sat sig spor i udlejningen og dermed desværre også i økonomien. Men med div. ændringer i driften, ekstra lokale-aftaler og støtte fra Silkeborg kommune, lykkedes det at holde skindet på næsen. Et af de gode initiativer var tegning af et medlemskab af foreningen og det blev flittig benyttet af mange, vi takker for støtten. Der er plads til endnu flere medlemmer. Og ikke mindst donationen fra Julie og Mads Hagel Faurholt, på 52 fine æbletræer, gav økonomien et godt skub i den rigtige retning. Takker for den fine opbakning.

Vi har under Covid 19 nedlukningen, forsøgt at få det bedste ud af situationen. Tiden er blev brugt på at forbedre og bygge om, således at Kultur & Multihuset nu er fremtids sikret og godkendt til større arrangementer med person antal op til 256. Dette via en permanent byggetilladelse fra Silkeborg kommune og Brand & Redning. Samtidigt har ” Lille Sal ” fået den store tur med nye vinduer, ny gulvbelægning og maling. Det har pyntet gevaldigt. Endvidere er der i begge sale nu monteret nyt moderne lyd-anlæg med højtalere, projektor i loftet og storskærme. Alt dette styres via touch-display på væggen.

For at komme i gang med ovennævnte, er der søgt midler hos velvillige donorer, deriblandt Silkeborg kommune med et større beløb på 110.000 kr., Firmaet ” Norlys” har doneret hele 75.000 kr., Dansk Idrætsforbund DIF og De danske gymnastik og Idrætsforeninger DGI, har doneret hele 28.000 kr. Sluttelig har Spar Nord Fonden doneret støtte på hele hele 30.000 kr. Kultur & Multihuset og Vium-Hvam IF var fælles ansøger og der skal lyde en meget stor tak for de fine donationer. Dette har bevirket at vi kunne fremtidssikre vores Kultur & Multihus. Men vi må ikke glemme vore firvillige hjælpere og sponsorer. Der er lagt et stort antal frivillige timer fra vore egne ildsjæle i foreningerne. Uden den store indsats, var dette projekt ikke muligt, derfor en meget stor og velment tak for jeres indsats.

I årets gang meddelte vores vært Tina Nielsen, at hun opsagde sit ” Bookingjob” i Kultur & Multihuset pr. 1. sept.2020. Vi var i den heldige situation, at Lone Madsen fra Mads Doss var med på at prøve kræfter trods Covid 19. Det har været en svær opgave pga. Covid 19 nedlukningen. Men vi håber med genåbningen, at der komme gang i udlejningerne og festerne igen. Med mange nye udlejningerne tegner det godt. Vores udegruppe har udført et flot stykke arbejde med at holde de udvendige arealer i pæn stand. En stor tak til dem.

Også en stor tak til alle vore samarbejdspartnere, såvel erhvervsmæssigt som private.

Vores Regnskabschef Inge Lyngsø fremlagde det reviderede og godkendte regnskab, der udviste et lille plus. Vedtægtsændringer fra bestyrelsen blev godkendt. På valg var Gitte Caspersen, Børge Nielsen og Steen Lyngsø. Sidstnævnte ønskede ikke genvalg. Nyvalgt blev Mads Hagel Faurholt. Som suppleant blev valgt Jette Bach og Steen Lyngsø. Revisorere blev genvalgt - Connie Svendsen og Lars Hansen.

Årets Vium – Hvam Borger 2021 blev udnævnt og i år faldt valget på Anne Kjær Dalsgaard. Anne har været foregangskvinde i vores dilettatengruppe, både som skuespiller og instruktør mm. Et stort tillykke med udnævelsen herfra.

Vores allestedsværende servicechef i Kultur & Multihuset, Steen Lyngsø, fik overrakt en lille ” surprice” gave, som tak for sin store indsats i forbindelse med bla. ombygningen og fremtidssikringen af vores Kultur & Multihus. Herfra skal der også lyde en stor tak for indsatsen i bestyrelsesarbejdet gennem de mange år.

Med de bedste efterårs hilsner fra Vium - Hvam Kultur & Multihus.

 

Ingen kan alt – alle kan noget – sammen kan vi det hele.

Vilhelm Skyttes Vej 30 – 8620 Kjellerup – CVR-nr: 16483893 – mob 2174 6465
www.vium-hvam-multihus.dk

Rediger dit abonnement    |    Se online