Kultur og Multihuset har haft vagtskifte på værtsfronten pr. 1. december 2024.
Som ny vært for Kultur og Multihuset har bestyrelsen antaget Christina M. Nielsen - fra Hvam. Christina er ikke ukendt med huset, da hun har været med ved flere arrangementer gennem tiden, bla. musikkoncerterne. Vores tidligere vært Lone Madsen, har efter eget ønske, valgt at stoppe som vært. Bestyrelsen vil gerne hermed rette en stor tak til Lone, for hendes aftryk på Kulturhusets og dennes drift.
Reception - Fredag d. 10. januar fra kl 14 -16
Denne afholdes som en "Goddag og farvel reception ", hvor der er lidt godt til mave og ganen. Vel mødt til en hyggelig dag og evt. få en snak om fremtidige fester og arrangementer med Christina Nielsen. Velkommen til alle !!
Vi ser ind i 2025, hvor der stadig er ledige datoer til din næste fest !! Vi ser frem til spændende år.
På vores hjemmeside er der blevet tilpasset et nyt bookingsystem. Dette skulle gerne gøre det mere overskueligt og nemmere for alle parter at håndtere ved bestilling af huset. For at gøre det endnu nemmere, har Kulturhuset desuden nu fået sit eget mobilnr.
Kulturhuset kan kontaktes på mobilnummer: 3140 7770
Klik her på linket til hjemmesiden
Se også mere på ny Facebook konto
Vi forsøger hele tiden, at optimere driften af huset og dermed indtjeningen. Det betyder at bestyrelsen afsøger alle muligheder, for at få tilført midler til bevarelse af vores dejlige Kultur og Multihus. Vi har i 2024 været heldige at få bevilliger fra " Grøn Pulje" ( Vindmøllerne i Marsvinslund) og fra Silkeborg kommunes pulje til energi og klimaforbedringer. En stor tak til disse bevillinger.
Hvad kan du/ I gøre for at hjælpe Kultur og Multihuset??? Tegne et medlemskab: Bestyrelsen vil gerne opfordre alle, der har lyst og mulighed, til at tegne et årligt medlemskab til Kultur og Multihus. Det er til en overkommelig pris på kr. 250 pr husstand og kr. 125 for enlige. Din støtte er guld værd.
Kultur & Multihuset har heldigvis den store glæde, at mange af omegnens borgere, fortsat gerne vil yde et stykke frivilligt arbejde. Både til afvikling af arrangementerne, til vedligehold og ikke mindst rengøring af huset, både inde og ude.
Der skal derfor lyde en stor tak fra bestyrelsen til alle vore medlemmer og ihærdige hjælpere. Også en tak til alle vore kunderne og deres gæster, leverandører, håndværkere, sponsorer, foreningerne, Troldhøj, Dagplejerne og øvrige partnere.
En stor tak til alle vores naboer omkring Kulturhuset, for jeres tålmodighed.
Kulturhuset ønsker hermed alle et godt nytår 2025
PBV. Tonny Pedersen |